Hjemrejse til Danmark

// Sofie Uhrskov
26. jun. 2017
7 min læsning

Wowowow, så er jeg så småt ved at nå enden af mit fantastiske år, som udvekslingsstudent i Brasilien.

Det 11. og sidste kapitel er snart ovre. Om lidt rejser jeg fra mit hjem i Brasilien, til mit hjem i Danmark. Mit liv bliver snart pakke ned i en kuffert igen. Det bliver mærkeligt at skulle forlade det sted, som jeg de sidste 11 måneder har kaldt for hjem. Tanken om at mit udvekslingsår snart er slut, giver nogle blandede følelser. Det er så vildt, at tænke på alt det jeg har været igennem. Udfordringer, drømme, oplevelser, forandringer, forskelle... Snart er der kun minderne tilbage. Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg troet, at jeg skulle opleve Brasilien, kulturer og mig selv på så mange forskellige måder. Uden tvivl, har det været et hårdt og udfordrende, men samtidig også helt unikt og fantastisk. Jeg har opfyldt alle mine mål og udlevet mine drømme. Jeg har lært den Brasilianske kultur at kende helt ind til kernen. Mange gange er man blevet overrasket, og selv om man havde en fornemmelse af hvordan kulturen var, så kan man gang på gang blive overrasket, fordi det er en kæmpe kultur forskel.

Billeder fra en tur til Recife, vi var til koncert Jorge Ben Jor - vi mødte ham efterfølgende på en restaurant.

I løbet af dette år har jeg lært så meget. - At kaste sig ud i en fremmed og anderledes kultur, gør helt klar noget helt særligt ved én.

"Being put outside of your comfort zone is a scary thing, but I've realized now that really it is just an opportunity to try new things."

At rejse væk fra sine trygge og vante omgivelser, har udentvivl gjort, at min komfortzone er blevet udvidet, og jeg er blevet afprøvet i 1000-vis af forskellige situationer. Når man vokser op i et land kan ens synspunkter og holdninger, hurtigt komme til at afspejle normerne for det givne land. Dette er blot en af de mange grunde til, hvorfor jeg valgte at tage på udveksling. - For at opleve verden, udvide min forståelse for forskellige kulturer, stifte internationale venskaber osv.

Jeg vender hjem med en bagage fuld af opleveser, inspiration, spontanitet, tålmodighed, fleksibilitet, selvsikkerhed, modenhed, mange livs lektioner, venskaber fra hele verden, et andet syn og perspektiv på verden. Noget jeg helt sikker også vender hjem med er selvtillid. - at være "Palle alene i verden", så lærer man en masse om sig selv, den måde man reagere på og mine evner til selv at tackle problemer. Jeg har lært at give slip og tro på mig selv, det har medført at jeg er blevet mindre genert og mere udadvendt. Derudover vender jeg også hjem med et ekstra sprog i bagagen, nemlig portugisisk. En bagage fuld af mange personlige færdigheder og egenskaber, som jeg ville kunne få glæde af i min karriere og resten af mit liv.

Billeder fra området og det hus jeg bor i: (Jeg bor i et condomínio, som er et indehegnet område med security. Det ser langt fra sådan her ud over alt i Brasilien)

Mange små hverdags problemer, udfordringer, vilje, accept og åbenhed for forandringer, har gjort at jeg har ændret og udviklet mig. For eksempel er jeg ret sikker på, at Brasilien har gjort mig mere spontan, fordi de i deres kultur bare giver slip og springer ud i det. - også selvom det ikke er planlagt.

Jeg kommer hjem med et væld fantastiske minder i min hjerne. - Men mest af alt, rejser jeg tilbage med hjerte fuld af kærlighed og lykke. Det er svært at sige, helt præcist hvad udvekslings gør ved en, da det helt klart er noget man selv skal prøve... Faktisk så er noget af det sværeste ved at tage afsted i et år, det er når vennerne/familien ikke lige helt forstår, hvad man helt præcist går igennem. "Nå ja, men det er vel bare en tur/eller udveksling", men det er det altså "ikke bare lige". Det er et liv. Som jeg skrev tidligere, så er det der med at man forlader alt det vante, og de trykke omgivelser noget af det mest skræmmende at gøre. Jeg har postet en masse lækre billeder på de sociale medier, men livet er ikke altid så sukkersødt. Og der er bestemt også en bagside af medaljen. Og den skal man selv opleve...

Måske kan du nok godt forstille dig, hvordan og hvor hårdt det vil være, at ankomme til et nyt land, hvor alt er fremmede og anderledes. Du forstår ikke sproget, du kender ingen mennesker og deres tankegang/syn på livet er fuldstændig anderledes, end det du er van til. For nogen er det lettere at indleve og tilpasse sig i en ny kultur og land. Men for mig har det været hårdt og skræmmende til tider. Måske du har fuldt med på min blog igennem helt året, set alle mine billeder på sociale medier. Men du har ikke set hvordan vejen til skolen var, hvor stor forskellen for de fattige og rige er, hvordan husene er, hvordan miljøet er. Ingen ved, hvordan jeg er blevet van til at mit navn blev udtalt forkert. Ingen ved hvor ensom, ked af det og frustreret man har været nogen gange. Alle problemer. Store, som små har man gået igennem og kæmpet. I den sidste ende har det været helt fantastisk og ubeskrivelig rejse.

Brasilien er et kæmpe lande, hvor normerne og livstilen er anderledes alt efter om man befinder sig i den nordlige eller sydlige del af landet. Samtidig er der en stor blanding af en masse kulturer, fra hele verden. I nordøst er der mange afrikanere og indianere. Den nordøstlige del af Brasilien er det "rigtige" Brasilien, hvorimod den sydlige del bliver kaldt for "mini Europa". - Fordi portugisere, tyskere, spanskere osv. Der er også en del japaneser. Kulturen i Brasilien har derfor mange påvirkninger alt efter befolkningens oprindelse. Derudover er forskellen på rig og fattig også enorm.

Jeg har besøgt en acai fabrik, det var rigtig interessant:

Selvfølgelig glæder jeg mig til at komme hjem til Danmark. Men jeg kommer helt sikker også til at savne de gode ting/dele ved Brasilien. Mine anden og sidste værtsfamilie, som jeg har boet hos i de sidste 6 måneder kommer jeg helt sikkert til at savne. Mine udvekslings venner og brasilianske venner bliver i den grad også savnet. Jeg har allerede taget afsked med alle mine udvekslings venner. Det var hårdt, fordi mange kommer man ikke til at se igen. + Man kan aldrig vende tilbage til Brasilien for at besøge dem, fordi de er jo rejst. Så det hele vil aldrig blive det samme igen. Jeg har elsket livet som udvekslingsstudent, jeg har oplevet og udforskeret meget af Brasilien. En sjov fakta er, at jeg har rejst rundt i Brasilien meget mere end hvad mine klassekammerater har.

Året har været en tur op og ned i en rutschbane. De første mange måneder kæmpede jeg med at lære portugisisk. Der var ingen undervisning, jeg havde ikke mulighed for at lærer det i skolen heller, da det var for svært og kompliceret på 3.g´s niveau stof. Flere gange har jeg været tæt på at give op. Men som tiden gik kom det pludselig, og idag forstår jeg alt og en nogenlunde snakke flyde nde. Den sidste 1 og 1/2 måned har jeg dog fået portugisisk undervisning. Det var været en stor hjælp og var mega fedt.

São João festival i min by:

Lørdag/søndag den 24 var jeg til Alok koncert, det er en populær Brasiliansk DJ. Det var en mega fed koncert, og som i kan se på mine to videoer, gav folk den VIRKELIG gas. Det regnede med alkohol!!!

Dog kan jeg ikke komme helt uden om, at jeg flere gang blev ramt af hjemve. Man føler sig bare enormt ensom, og har lyst til at tage hjem. Normalt rammes mange af hjemve omkring jul og nytår, men der klarede jeg det forholdvist nemt. Følelsen af rigtig jul var der aldrig, fordi der var 35 grader og solen skinnede. Samtidig havde jeg min nordøst tur, at se frem til. Specielt i marts/april måned, fordi jeg følte at der bare var lang tid til, at jeg skulle hjem. Caruaru (min by), er forholdvis lille, dvs. der er ikke så mange ting at lave, og man keder sig derfor... Heldigvis havde jeg muligheden for at rejse meget i løbet af året, og det er jeg meget taknemmelig for.

De sidste 7 dage kommer til at gå med at få sagt farvel til det hele hernede, familien, vennerne, maden, kulturen osv. Jeg er meget spændt på at komme hjem igen, men der er også nogle skræmmende tanker. Hvad er der sket i den tid jeg har været væk? Rotary har fortalt, at vi skal forberede os på hvordan det bliver når vi kommer hjem... Det siges at man føler at intet har forandret sig. Passer man så stadig ind iblandt vennerne, familien osv.?

Maven består pt. af en mixet cocktail af følelser. På den ene side glæder jeg mig helt enormt meget til at komme hjem igen, til at se alle og bare at være hjemme. Der er mange planer forude med livet, og jeg glæder mig til at vende tilbage til HHX igen. Jeg glæder mig også til at være ung på den danske måde, feste og drikke igen. - Jeg har ikke drukket alkohol her i Brasilien. Jeg har fået et boost, og er klar på at studerer og arbejde hårdt igen, for at realisere alle mine nye drømme om ideer. Det er kun begyndelsen på et langt eventyr. Samtidig så ved jeg jo ikke hvornår jeg kommer tilbage i Brasilien igen, noget der gør mig helt vildt trist. Det er specielt mine familie jeg er ked af at skulle sige farvel til. Det bliver mærkeligt at komme hjem til DK og bare være en dansker, haha, der passer jeg jo ind i mængden. Her skiller jeg mig nemt ud, samtidig så er jeg jo den danske udvekslings student med de blå øjne og blondt hår.

Jeg er rigtig heldig og super taknemlig for at have fået denne vidunderlige mulighed for at være Rotary udvekslingstudent. Det har givet mig enormt meget. Om mig selv, verden, og andre mennesker. Jeg kan ikke andet end at være lykkelig.

Anyways... Jeg rejser hjem til Danmark den 3 juli fra Recife lufthavn kl. 12. Herfra går kursen mod São Paulo! I São Paulo, skal jeg mødes med de 20 andre udvekslingsstudenter, som jeg rejste her ned med. Vi skal flyve sammen til Frankfurt og til sidst ender vi i København den 4 juli kl. 14. Herefter kan man vidst godt sige at udvekslingsåret slutter... Der vil komme en opdatering når jeg er tilbage i Danmark!

Vi ses snart DK!!! // Sofie Uhrskov