Hjemme i Danmark
- // Sofie Uhrskov
- 4. aug. 2017
- 5 min læsning
Et link til billederne fra Amazonas:
Nu er der gået en måned siden at jeg kom hjem til Danmark. Jeg ankom den 4 juli i København. Jeg havde den bedste og varmeste hjemkomst, med surprise party fra familie og venner. Det var en kæmpe overraskelse, jeg var enormt emotionelt berørt og taknemmelig for min "velkommen-hjem-fest". Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige... Så meget på hjertet, men uden at vide hvordan jeg skulle videregive det. Hvordan opsummere man lige 11 måneders udveksling???

I dag er det et år siden jeg rejste af sted... Jeg kan ikke helt forstå det, men alting har som sagt en ende... og nu kan jeg ikke kalde mig selv for udvekslings student mere.
Jeg har nydt at være tilbage i Danmark. Det var været SÅ underligt, at være hjemme igen. Da jeg sad i flyet på vej hjem, var jeg virkelig spændt og nervøs. Jeg havde glemt hvordan det var at bo i Danmark, og hvordan det var at være dansker. Det lyder måske lidt underligt, men jeg havde på en måde et lille kulturchok. Noget af det første jeg lagde mærke til, da jeg landede i Danmark var, at danskere er meget reserverede og ikke særlig imødekommende i det offentlige. Men det bedste var nu bare at blive genforenet med min familie i lufthavnen igen.
Alt lignede sige selv! Jeg følte at jeg lige havde kørt på de veje eller været på mit værelse for et par dage siden. Men der er bare gået 11 måneder. Det virkede helt surrealistisk, bare dét at høre folk snakke dansk overalt omkring én igen var overvældende. Men noget der har ændret sig, er mig. Jeg har ændret mig indeni. Det er svært at forklarer, men jeg føler at jeg har fået en anderledes måde at tænke på. Ting jeg tog forgivet før, som fx. at spise morgenmad sammen med sin familie søndag morgen. Efter mit lærerige år i Sydamerika har jeg lært at værdsætte mange forskellige ting.

Jeg har så småt fundet min plads i den danske kultur og hverdag. Jeg har fået skabt mig rutiner, kommet i gang med at arbejde, besøgt familie og veninder. Jeg nyder at være på hjemmebane igen. Noget som jeg ser frem til er skolestarten, jeg glæder mig til at lærer noget i skolen igen, og få noget ud af den tid jeg er der. Selvfølgelig er jeg også spændt/nervøs for den nye klasse jeg skal gå i, men heldigvis kender jeg en masse fra 3.g, så jeg føler mig ikke helt alene i verden. - som jeg gjorde for et år siden da jeg startede på den Brasilianske skole. Jeg føler, at jeg er skruet sammen til at kunne gøre alt, forstået i den forstand at jeg er blevet en stærkere person. At rejse fra alt det vante og hjemmelige, gør at man lige fra dag et, kom ud af sin komfortzone. Alt er anderledes, udforderne og problemfyldte, man kender ingen, man forstår ingenting af sproget, kulturforskel, måden at leve livet på, deres opførsel, høflige og uhøflige situationer... Man startede helt fra bunden, lige som et lille barn. Hen af vejen lærer man det hele og tilpasser sig familie og det nye hjem... Nu ved jeg, hvordan jeg skal takle nye udfordringer. Jeg har været igennem så mange ting/udfordringer, både store som små i løbet af mit udvekslings , og ved hvordan jeg skal løse dem, men også hvordan jeg reagere på diverse ting.
Jeg er så glad for at jeg gjorde det. Drog ud i verden, oplevede den, skabte et nyt liv og mødte en masse fantastiske mennesker fra hele verden, som har sat et præg i mig.
Man må vel godt have lov til at sige, at jeg er ret stolt af mig selv. Det er først her bagefter at det er gået op for mig, hvad jeg har gået igennem. Mit udvekslingsår har givet mig så meget. Fx. At stå på egne ben og at åbne mennesker og deres kultur. I kan læse mere om hvad mit udvekslingsår har givet mig, på dette link (meget nyttigt): http://uhrskovsofie.wixsite.com/brazil/single-post/2017/06/25/Hjemrejse-til-Danmark
Èn ting, som jeg i hvert fald kan mærke er at jeg har fået mere selvtillid. Jeg er blevet mere afklaret med, hvem jeg er som person og hvad jeg vil med min fremtid. Udveksling var helt sikkert det bedste valg!
Et kanon år! Det har været det fedeste- og hårdeste år, men KÆMPE gave (Tak mor og far). Det føles lidt ligesom en tur i en rutschebane, udvekslingslivet har virkelig nogle op- og nedturer som kan føleles. Det svingede og drejede. Men har været det hele værd og det har givet tusindvis af gode minde og enestående oplevelser. Jeg er vendt hjem med en bagage fyldt med redskaber og værktøjer til resten af livet.
Min værtsfamilie har hjulpet mig så meget! De åbnede deres hjem og hjerte for mig, og behandlede mig, som deres egen datter eller søster. Jeg håber på, at jeg om et par år kan rejse "hjem" til Brasilien igen.
(Minha família de acolhimento me ajudou muito. Eles abriram as portas dos seus corações para mim e me trataram como uma verdadeira filha. Eu espero que em alguns anos eu possa retornar para o Brasil novamente. Muito obrigada por tudo. Eu te amo vocês!)
Den største tak går til Rotary for den enestående oplevelse.
Især Rotary Jelling, for at give mig muligheden for at blive udvekslingsstudent, og for at mine drømme kunne gå i opfyldelse. Den 23 august skal jeg ned i min klub og fortælle om mit år, jeg glæder mig helt vildt!
Udveksling var helt sikkert det bedste valg for mig og aldrig vil jeg glemme følelsen af at være væk på den måde!
Jeg håber at mange unge mennesker vil tage på udveksling, da det er noget som alle burde opleve. - Ud og oplev verden på egen hånd!
Tak til alle, som har fulgt med i mit år her på bloggen. Hvor er jeg glad og stolt over at stå der hvor jeg står i dag!
Dette vil sandsynligvis være mit sidste blogindlæg, medmindre at jeg lige har noget på hjertet. Jeg skal til et after-briefing arrangement med Rotary og de 200 danske hjemvendte udvekslingsstudenter, den 9 og 10 september, måske der kommer en lille opdatering derefter. Den 7 August kommer der en pige, Scarlett fra Taiwan, og skal bo hos mig. Jeg glæder mig til at lærer hende at kende, og vise hende Danmark frem.
Kæmpe kram herfra, også er der ikke andet end at sige, at drømme er gået i opfyldelse og min verden er blevet kæmpe stor.
En lille quote til dig, hvis du planlægger en langvarig rejse:
“Prepare for the worst, hope for the best”
Har du yderligere spørgsmål, eller kunne du tænke dig at blive udvekslingsstudent, er du velkommen til at kontakte mig.
Forresten så har jeg fået repareret min computer igen, og har nu alle billederne fra Amazonas, jeg synes naturligvis ikke at i skal snydes for dem. Fik du ikke læst omkring min enestående rejste dertil, så kan du køre det her. http://uhrskovsofie.wixsite.com/brazil/single-post/2017/06/21/Amaz%C3%B4nia-2017
Et link til billederne fra Amazonas:
Comments