Amazônia 2017
- // Sofie Uhrskov
- 21. jun. 2017
- 20 min læsning
Nogle af jer har allerede hørt lidt om min tur til Amazonas, som jeg på for et par uger siden. Nu har jeg endelig haft tid til, at skrive om turen. Det var en tur jeg havde set frem til længe, og noget jeg sent vil glemme. Det var min tredje, og sidste, tur her i Brasilien. Selve turen var 9 dage lang, hvor vi startede med 1 dage i Manaus, 1 dag på et jungle hotel og derefter 6 dage på Rio Negro floden. Tiden er fløjet af sted, og jeg har simpelthen ikke har tid til at opdater min blog. Beklager meget... Jeg har også haft tekniske problemer, min computer er gået i stykke, og jeg har derfor ikke alle mine billeder fra Amazonas lige nu. (Har kun for den sidste dag). Der kommer et indlæg med mine billeder, når jeg er kommet hjem fra udveksling. Jeg håber i har tid til at læse omkring min tur til Amazonas, også uden billeder.
Billede link (ikke mine billeder):
Billede link (ikke mine billeder):
Mit album:
Lørdag den 7 maj, begyndte Amazonas ekspeditionen 2017. Jeg fløj fra Recife, til Brasília, og derfra videre til Manaus. Manaus er storbyen i staten "Amazonas", som ligger i den nordlige del af Brasilien. Byen har 2 millioner indbyggere, og ligger placeret midt i den store regnskoven. Adgangen til storbyen er primært med båd eller fly. Denne form for "isolation" til byen, bidrager med at bevare både det naturlige miljø i form af regnskov, men også byens kultur. Kulturen i Manaus er anderledes i forhold til andre brasilianske storbyer. Man har bevaret de indfødte brasilianske stammer (indianerne) og deres vaner.
Manaus ligger i hjertet af Amazonas. Byen er det vigtigste adgangs-punkt, for at besøge Amazonas-regnskovens fauna, flora og ja junglelivet. Der findes kun få steder i verden, som har så mange varieteter af planter, fugle, insekter, dyr og fisk. Amazonas repræsenter over halvdelen af planetens resterende regnskov, og om fatter den største og mest arts rige tropiske regnskov i verden.
Byen har en katedral, operahus, zoologiske og botaniske haver, en øko-park og museer der fortæller om de indfødte/regionale brasilianere.
Manaus har været værts-by for FIFA World Cup 2014, og byens kæmpe fodboldstadion blev også taget i brug under de Olympiske Lege i Rio 2016.
Byen er forholdsvis gammel og har meget industri i form af fiskeri. (Forstil dig en gammel dansk havneby)...
På grund af Manaus beliggenhed ved siden af Amazonas regnskoven, tiltrækker det et betydeligt antal brasilianere og udenlandske turister. De kommer primært for, at udforske regnskoven, "det vilde Amazonas jungle-liv" - både på land og i floder.
Klimaet er tropisk, det er varmt omkring de 28-38 grader, og regner hele året rundt. Luftfugtighed er høj. Vi befinder og tæt på ækvator!
Jungleturen til Amazonas:
Det er muligvis en helt umulig opgave, at skrive om mit livs bedste rejse ind i Amazonas. - men jeg vil gøre et forsøg. Det har været en unik rejse, som jeg aldrig ville glemme. Det var en rejse ind i en "anden" verden, som byder på kæmpe forandringer og oplevelser i forhold til den verden jeg kommer fra.
Allerede inden jeg rejste til Brasilien, var jeg opsat på at rejse til Amazonas. En drøm er gået i opfyldelse!
Turen begyndte som sagt i Recife, herfra fløj jeg videre, sammen med mange andre udvekslings studenter fra mit distrikt (D4500) her i Brasilien. Vi mellemlandede i Brasília (Brasilien hovedstad), herfra fløj vi videre til Manaus. Vi brugte det meste af lørdagen på at rejse. I Manaus var min rejse organisation "Belo Brasil", klar til at tage i mod os. Alle mennesker, som deltog på turen var Rotary udvekslingsstudenter. Vi var nok omkring 60-65 Exchange students fra hele verden.
Om eftermiddagen, efter alle var ankommet tog vi en bus hen til hotellet. Her boede vi på 4-mands værelser, jeg boede sammen med en fra Australien, Schweiz og Tyskland.
Det var et kæmpe hotel, med zoologisk have, pool, botanisk have med hundredevis af tropiske blomster og planter.
Efter aftensmad skulle hele gruppen samles, fordi vi skulle hører en præsentation om den eventyrlige rejse, der lå i vente.
Den 7 maj:
Søndag morgen efter morgenmad, smed vi vores bagage på 2 busser og var parat til at tage på en cultural-city-sight seeing-tour i Manaus. Vi besøgte interessante historiske steder. Vi kørte bla. forbi følgende:
- "Ponta Negra", som er et kvarter der har strand og meget natteliv.
- Amazonas teateret/Opera huset, som blev indviet i 1896. Der er plads til 700 tilskuere og er bygget af mursten bragt fra Europa, fransk glas og italiensk marmor. På toppen af bygning , er det brasiliansk flag mønstret! Flere vigtige opera- og teatervirksomheder samt internationale orkester har udført forestillinger her.
Bygningen er en af de flotteste og ældste bygninger de har i Brasilien.
- "Justice Palace", ligger ved siden af operahuset.
- Port of Manaus, som er havnen.
- Rio Negro Palace, som er et kultur center.
- Manaus er en by med meget havnearbejder, fiskeri og industri. Byen er gammel og beskidt.
- Vi besøgte også det lokale marked. Her kan man købe souvenirers, som er lavet af indfødte indianer. Det var byens ældste markedsplads! Der blev også handlet med kæmpe vandmeloner, bananer og ananas. Herudover også andre tropiske madvarer -og i den grad også fisk.
Efter City-Tour kørte vi til et shopping center, for at spise frokost. Her havde vi også mulighed, for at handle diverse nødvendige eller manglende varer til turen.
Efter vores tur rundt i byen, var det tid til at kører ud fra Manaus. Vi skulle ind i regnskoven til et lille bitte, men meget hyggeligt hotel "Presidente Figueiredo". Her boede vi også på 4-mands værelser, jeg boede med en fra Tyskland, Mexico og Tjekkiet. Turen derhen forgik i busser. Vi kørte på en vej, der transporterede os gemmen regnskoven.
Her var der hverken WiFi eller mobil-service/tjeneste! Ingen mobil dækning de næste 7 dage. Jeg beskriver senere, hvilken befrielse det var, at leve uden sin mobil og internet... Men vi befandt os i hvert fald midt ude i ingenting. Dette område, som vi befandt os i er kendt for, at være et af de smukkeste områder i Amazonas. Det var i hvert fald meget frodigt og flot!
Sen eftermiddag/aften skulle vi ud på en aften trekking. Her havde vi ellers iført os lange bukser, og smurt os ind i en masse insekts spray.
Vi skulle på trekking ind til en grotte (Maroaga's Refuge Cave), som var et sted indianerne brugte til at gemme sig i. Grotten er også meget speciel, fordi det er en af de få sandgrotter i Brasilien.
For at komme ind til grotten, skulle vi på en helt eventyrlig gåtur/trekking igennem junglen. Stien var meget smal, mudret og oversvømmet mange steder. At stå midt ude i regnskoven, omgivet af tusindvis fortryllende junglelyde, gjorde hele turen ind i skoven til en fantastisk oplevelse. Efter som mørket faldt på, blev vi mere og mere stille. En blanding af koncentration og en indlevelse af omgivelserne, gjorde os mere rolige. Man gik i sig egen verden og lyttede til skovens mange jungle-dyre-lyde. Insekter, frøer, slanger, fugle og diverse dyr, der nu ellers var, lavede en helt unik lyd.
I tussemørke gik vi med vores lommelygter igennem et enestående miljø med en fortryllet atmosfære. Det hele var så autentisk og ligesom jeg havde forestillet mig. En labyrint af grønne frodige buske, træer, grene, blomster og blade snoet sig i alle hjørner, former og farver.
Efter en lang gåtur i junglen, ankom vi til et vandfald, samt sandgrotten. Med vand til knæene bevægede vi os ind i grotten, hvor der sværmede flagmuse over vores hoveder. Det var en vild oplevelse, når flagmusene pludselig kom flyvende hurtigt forbi.
Efter besøget i grotten, gik vi i floden langs grotten/bjerget og ankom til et andet vandfald. I mellemtiden begyndte det at regne, styrt regne! Vi snakker om kæmpe regndråber. På 0,5 sekunder, var vi alle totalt gennemblødt og driv våde. Det gjorde bare turen mere autentisk, da vi jo befandt os i regnskoven. Vi fik lov til, at bade i vandfaldet med vores tøj på. Vandet i vandfaldet var lunken ligesom temperaturen i regnskoven. Det var virkelig fedt at prøve!
Derefter tog vi hjem til hotellet. Efter aftensmaden var der et danseshow, en traditionel dans fra Amazonas. De havde mange rekvisitter og en farverig påklædning. Det var anderledes, men en flot dans.
Denne aften havde vi også en quiz, fordi vi (60 udvekslings studenter), skulle fordeles på 3 både. For at vælge båd, skulle man række hånd op hurtigst mulig, og svare rigtigt på quizzen.
De 3 både var navngivet med dyrenavne, som lever i Amazonas. Der var jacaré (krokodille), anaconda og Bicho preguiça (dovendyr).
Jeg boede på båden anaconda, og det var jeg rigtig glad for, fordi mange af mine venner og veninder også var der. Vi var i alt 21 udvekslings studenter og to monitorer/guider fra Belo Brasil.
Den 8 maj:
Denne dag startede ud med en lille gå tur ind i skoven, vi gik hen til et vandfald der hedder "Sanctuary". Vandfaldet bestod mange mange små vandfald. Vi havde mulighed for at hoppe i floden og bade. Vandet var iskoldt og strømmen var ret kraftig.
Om formiddagen kørte vi tilbage til Manaus, fordi vi skulle ud på "boat expedition". En 6-dags lang eventyrlig båd ekspedition i og på Amazonas+Rio Negro floden lå forude.
Bådene vi boede på, er bygget til at leve på! Vi sov på bådene i autentiske hængekøjer, ligesom de indfødte indianere! Båden havde 2 etager. På den nederste var alle vores kufferter. Her skulle vores sko og vaske tøj også være. Båden havde 2 badeværelser og 2 toiletter. 4 håndvaske + spejle. Der var altid bananer eller frugt til rådighed. Båden serverede også vand, kaffe, the, og varmt mælk. Meget primitivt, men vi overlevede. Der var også et lille køkken. Båden var udstyret med aircondition. Når det regnede hev vi bådens "vægge" ned. Bådens øverste etage var udstyret med sofaer, madrasser, puder, musik anlæg, bøger, spil og andet hygge. Det var også her vi sov op aftenen! Vores farverige hængekøjer blev hængt op på kryds og tværs. Vi fik et tæppe og en pude, og sådan sov vi. Når man vågnede var der direkte udsigt til sol opgangen.
At sove i en hængekøje, i 6 dage lyder, måske ikke så fedt. Men at falde i søvn til alle de lyde og kigge ud i mørket var helt ubeskriveligt. En helt særlig måde at rejse på.
Vi tilbragte det meste af vores tid sammen på den øverste etage, da det var samlings stedet. Alle aftener blev de 3 både koblet sammen, også var der mulighed for at besøge de andre. Bag på bådene, hang vores flag. Man var altid omgivet af andre personer, det eneste tidspunkt man kunne være 100 procent alene, var i badet eller på toilettet.
Vi lærte skovens, bådens og flodens sjæl at kende.
Anyways... Den 8 maj, sejlede vi mest bare rundt på de store floder. Alle vores måltider i løbet af turen, nød vi på "restaurant båden"! Manden var forbløffende! Mange lækre og saftige frugter kom der indenbords! Desserterne blev også mægtigt spist.
Måltiderne blev nydt med den fantastiske udsigt, fra restaurant-bådens hovedterrasse. 5 køkkendamer formåede i en uge, at lave fantastisk mad til os, 3x måltider om dagen + desserter. Mums. Det var et meget lille køkken og begrænset arbejdsplads, så jeg er meget importeret over deres arbejde.
Når vi ikke spiste var vi ude og udforske Amazonas, ellers så slappede vi af og hyggede på båden. Til hver aktivitet tog vi afsted i nogle små både/kanoer, som gjorde det muligt at komme helt tæt på dyr, land, planter osv.
Vi navigerede ned af den sydlige del af Rio Negro floden. Vi sejlede langs Manaus, hvorfra vi kunne se den gamle havn, fiskemarked og de indfødtes huse. Husene er bygget på stolper helt ud til vandkanten. Der er så meget vand i floden, det resultere i at adskillige huse har måtte bukke sig for oversvømmelser.
Du kan se vand lige så langt øjet kan række! Du kan ikke se fra den ene ende til den anden. Selvom der er træer på begge sider, betyder det ikke at der er "fast" land. - træerne står under adskillige meter dybt vand. Man kunne derfor sejle ind i mellem træerne, hvor der tidligere har været stier. - Helt fantastisk og massere af muligheder for, at se nogen af jungle dyrene.
På grund af meget både-trafik, så er der bygget "både tankstationer" ude i vandet.
Undervejs krydsede vi Rio Negro og Rio Solimões. (2 floder mødes). Et specielt syn, da den ene flod er helt sort og den anden lysebrun og grumset pga. temperatur forskellen.
Turen op ad Amazonas var uforglemmelig. Vi kørte under en stor og flot motorvejsbro, der om aftenen var flot oplyst.
Sent om aftenen kom vi til det område, hvor vi vil kaste ankeret i. Dette område bliver kaldt for "flod havet", her var der igen mulighed for at leve sig ind i indianernes fortiden, og mærke myternes ånd tæt på!
Sen eftermiddag sejlede vi ud i de små kanoer. Vi ankom til et område med kæmpe åkander. Vi så dog ikke så mange, men vi hørte en historie om en speciel blomst og dens levemåde. Området hedder "Janauary Ecologic Reserve".
Efter turen til åkande-parken, sejlede vi hen en til et kæmpe stort og bredt træ!
Den 9 maj:
Direkte efter morgenmad tog vi vores små "taxi"-kano-både med motor på, ind til en indianer "tribe"/lejr. Her havde vi mulighed for at opleve og komme helt tæt på indianernes hverdag, traditioner og generelt bare, hvordan livet er i junglen uden normale redskabs midler, som elektronik, WiFi, vaskemaskine osv.
Indianerne viste os et par forskellige og traditionelle danse, de spillede selv musik til. De fortalte også historien omkring deres indianer-stamme. Showet forgik i en stor træhytte. Denne indianer tribe var van til, at der kom turister. Det var en kæmpe oplevelse at være der, men man kunne godt føle, at noget af det var lidt "opstillet", og et spil for galleriet.
Indianerne havde ikke så meget tøj på, og var krops malet i forskellige mønstre og farver. Men rundt ved deres husene hang der en masse vasketøj, så til hverdag har de normalt tøj på. Sko eller andet fodtøj bruger de ikke sådan rigtigt.
Efter deres optræden, havde vi også mulighed for at få ansigtsmaling. De små indianer børn var så kære! I triben var der også en høvding, som var lederen.
Deres huse var bygget på stolper højt over jorden, så der ikke bliver oversvømmet når vandstanden stiger. Mette (dansk pige), Alva (finsk pige) og jeg, gik lidt rundt og kiggede/udforskede området. I en af hytterne var der, den sødeste lille indianer dreng med en skildpadde. Han var meget bange for os i begyndelsen! Men senere kom han og snakkede med os.
Høns og andre dyr gik frit rundt i triben.
En normal delikatesse i Amazonas, er tørret myrer. Så det skulle vi selvfølgelig spise, smagen var meget bittert.
Efter frokost navigerede vi ned mod den nordlige del af Rio Negro. Stedet hedder "Anavilhas Archipelago". Meget smukt og unikt sted, med mange floder.
Denne aften skulle vi ud og fange alligatorer. Da mørket faldt på sejlede vi afsted i de små kanoer. Guiden spottede alligatorerne via en lommelygte. Når lyset ramte en alligators øje, vil øjnene reflekter et lys tilbage. De var lidt svære at finde, og flere gange måtte guide gå ude i vandet, for at komme hente alligatorerne. Med hænderne tog de bare alligatorerne.
Det var i hvert fald ikke lige noget, som jeg havde lyst til at prøve. Tænk hvis han overså et eller andet farligt dyr!!! Vi fik lov til at holde de små baby alligator, og taget billeder.
Det var helt vildt fedt at opleve en jacaré, helt tæt på. Der blev givet informationer om dyret.
Man skulle holde godt fast, på en bestemt måde! - De var jo ikke bundet om snuden.
Fuldmåne stod højt på den sorte stjerne fyldte nattehimmel. Skæret fra månen ned i floden var et helt enestående syn.
Den 10 maj
Denne morgen tog halvdelen af min båd "Anaconda", ud for at fange pirat fisk. Afsted vi sejlede på den store sorte flod mod solen opgangen! Lidt trætte og udmattede, men ingen beklagede sige da man befandt sig i et vidunder. Vi sejlede ind mellem træerne, som stod i flere meter dybt vand. Her fik vi hver udleveret en fiskestang med noget kød på. Desværre fangede jeg ikke nogen piratfisk, det var lidt svært fordi man skulle være rigtig hurtig, til at hive fiskestangen op. Men det var en kæmpe oplevelse i sig selv.
Vi skulle besøge "Casa de Farina"
Her lærte vi om den traditionelle maden og alle delikatesserne i Amazonas.
Vi så fremstillings processen af mel og tapioka. På gården havde de også açaí træer, her blev vi udfordret til at klatre op i træet, og tage nogle açaí bær med ned. Træet ligner en stor palme! Bagefter fik vi lov til at smage helt frisk lavet açaí, men det smagte nu ikke helt så godt, som det vi var van til. - muligvis fordi det vi er van til at spise er tilført sukker.
Efter frokost sejlede vi hen til området "Acajatuba", her skulle vi besøge et typisk Amazon indfødt hus.
Det var et lille hyggelig samfund, som ligger ned til vandkanten. Vi fik et autentisk indblik af deres hverdag, og hvordan det var at bo i det lille samfund.
Amazonas staten har 98% bevaret skov, og det var en fornøjelse at snakke med de indfødte omkring deres jungleliv.
Byen havde en skole som vi besøgte. Der var 3 klasse lokaler og eleverne var alders mixet. Det var en meget speciel oplevelse, at se sådan en anderledes og "fattig" skole. Eleverne havde uniform på. De gav en lille musik koncert for os. Vi lavede et kulturelt exchange med dem, vi fortalte om vores hverdag med internet, offentlig transport, og generelt hvordan vores liv var. De fortalte også om deres liv. Bagefter gik vi ned igennem byen, hvor der var små supermarkeder, smykke butikker, lægehus, en lille bar og diverse ting/forretninger. Hvert år sørger Rotary for, at os udvekslingsstudenter gør noget velgørenhedsarbejde. I år skulle vi doner penge til en ny printer til skolen.
Bagefter spillede vi fodbold kamp mod de lokale, banen stod i vand flere steder og var mudret. Efter kampen var vi godt beskidte, men det var sjovt!! Uforglemmelige besøg!
Den 11 maj:
Vi sejlede efter morgenmad, ud for at finde et dovendyr. De lever i træerne og var svære at få øje på. Efter at have sejlet rundt i en times tid, fandt vi endelig et dovendyr. Det er et meget specielt, men imponerende, dyr.
Dyret har nogle meget lange klør, og er langsomt bevægende. Hvis i kigger på billederne (Se link øverst), så har dyret pels, det måske ikke helt sååå smart når man lever i en regnskov! Men dyret kan rent faktisk godt svømme! - Stort set alle dyrene, som lever i Amazonas kan svømme, og det er en vigtig egenskab når man lever i de forhold. (Med meget vand).
Vi fik ikke lov til at holde dovendyret, fordi vi havde haft politi besøg...
Ærlig talt så synes jeg også, at det er synd, at forstyrre dyrene. Det er da lidt "dyrplageri" at kravle op i et højt træ, for at hive et dovendyr ned, så vi turister kan få et godt billede.
Senere samme dag sejlede vil hen til en anden landsby. Her boede en "lille" anakonda slange. En mand kom gående med slangen! Det var hans kæledyr, og slangen var semi tam. Jeg synes det var en stor slange, men i forhold til hvor store slangerne kan blive i Amazonas, så var det her en mindre en af slagsen.
Denne anakonda tilhører deres region, hvor den får lov til, at leve forholdsvist vildt. De sørge for at den får mad, men også af den tilbringer tilstrækkelig nok tid i vanden, samt solen. Normalt bliver der serveret en levende høne, hvorefter den så dræber og spiser den. Spændende og imponerende dyr! Vi fik heller ikke lov til at tage billeder med slangen om skulderne.
Om eftermiddagen skulle vi ud og se/svømme med Amazonas lyserøde floddelefiner i Rio Negro.
Uden midt på floden var der bygget et flydende hus. Inden vi blev inddelt i grupper, skulle vi hører om dyret. Vi kom helt tæt på delfinerne da vi stod på en lille "bro" nede i vandet. Delefiner kom helt tæt på os, fordi de blev fodret med døde fisk. Dyret er ikke særlig kønt, men søde og bløde det er de i hvert fald.
Her havde vi også mulighed for at fange en kæmpe fisk! Jeg har aldrig oplevet noget ligende! Med en kæmpe fiskestang/kæp, stod vi og fiskede! Ligepludselig bed denne her monster-fisk altså på, også var det bare med at holde fat i fiskestangen. Det var vældig morsomt, og respekt for dem som har fanget fisken i virkeligheden!
Da de små taiwanerser piger skulle prøve, var vi alle falde af grin da fisken bed på! De faldt bag over, landede på numsen og fiskestangen røg næsten i floden!!!
Inden sengetid var der et lille foredrag/godnat historie fra en indfødt indianer. Han fortalte om livet i junglen, dyrene osv.
Den 12 maj:
Efter den fortryllende solopgang blev morgenmaden serveret på restaurant båden. Alle måltiderne var som sagt fantastiske og velsmagende!
Bagefter navigerede vi hen til Rio Negro "Beach". Her var der sat strandstole op, der var mulighed for at spille beachvolley, prøve en "banana boat", stand-up paddeling, kajak-roning, svømme, slikke sol (det var VIRKELIG varmt denne dag) - men floden var dejlig afkølende!
På stranden var der også en "kirkegård", det lyder måske lidt klamt, men der ligger altså ikke nogen døde mennesker begravet. Der var kun sat en masse gravstene op! - for et par år siden var der nemlig en båd som var sporløst sunket og forsvundet. Man har aldrig set et spor af båden siden, derfor har man lagt gravstenen på stranden, som et minde for de afdøde mennesker.
Vi var tilbage på bådene til frokost.
Om eftermiddagen kan jeg ikke helt huske hvad vi har lavet, men jeg mener at vi var på båden, hørte musik, spille kort, slappede af osv. Vi tilbragt mange timer sammen på bådene hver dag, og det var virkelig fantastisk.
Vi har nok også været ude og sejle i "Indian canoes", båden og årene er lavet af træ! Båden blev hurtigt fyldt op med vand, derfor kunne man hurtigt synke!
Vi roede i floden langs skoven og husene. Floderne i Amazonas er virkelig flotte, fordi træerne osv. kan spejle sig i vandet. Vi kom tilbage til båden ved solnedgangen!
Om aften skulle halvdelen af båden sove i junglen. Efter aftensmad pakkede vi vores ting, og tog vores hængekøje under armen. Masser af mosquito repellent, lange bukser, en lommelygte, gode sko og en sweater til natten! - Ja, så var vi udstyret til nattens udfordring. Vi begav os ind i den mørke jungle, og ankom til de "halvtage"/hytter vi skulle sove under. Stedet var beregnet til turister. Der blev hurtigt tændt et bål, her hyggede vi os. Vores hænge køjer blev båndet op på en "pæl". Der var så mange insekter, edderkopper og krybdyr! Blot 5 meter fra, hvor vi sov var der krokodiller! Der var også et "toilet"/et hul i jorden. Inde på det lille skur ("toilettet") boede der flagermus! Og de var ikke særlig tilfredse med at vi kom og forstyrrede deres sted. Haha, så man skulle skynde sig lidt!
Men det var nu en helt speciel oplevelse og udfordring, at sove i Amazonas regnskoven. Det var helt unikt at falde i søvn til alle lydende.
Om morgenen da vi vågnede regnede det helt vildt.
Den 13 maj:
Om morgenen var vi ude og kigge efter dyr, fugle og osv. Vi hørte om planetens største tropiske skov. Vi sejlede rundt i vores kanoer og flød rundt inde i "igapós" (oversvømmet skov). Turen blev ledsaget af professionelle og specialiserede jungle guider.
Vi så dog ikke særlig mange dyr, men det var en afslappende og fed tur på floderne alligevel!
Efter frokost skulle på "survival trekking" ind i skoven. Vi pakkede vores rygsæk med vand, kasket, solcreme og mygge spray. Dagens ekspedition var en gå tur ind i junglen sammen med en guide. Han har boet i Amazonas junglen hele hans liv. Han fortalte og viste os mange planter, træer, urter osv.
For eksempel, hvis man havde dårlig mave, så kunne man spise saften/barken fra et træ, også skulle det helbrede.
Vi hørte om flere forskellige naturlige medicin midler, som hjælper og helbreder mennesker. Guiden har hele sit liv brugt medicin fundet i planter, og har aldrig været på er apotek eller hospital.
Vi fik også lov til at få en lille smagsprøve på noget af medicinen, og jeg kan hilse at sige, at det ikke smagte godt!!!
Nogen af os prøvede også et naturligt middel, som kunne afskrække myg og andre insekter. Det var myrer som gav en helt speciel duft på kroppen. Jeg prøvede midlet, og det var en ret kildende følelse. Jeg fortrækker nu bare at købe min mygge/insekt-spray fremover.
Trekking turen foregik på en lille sti i junglen. Jeg følte lidt at man bare gik rundt i cirkler, da alle områderne inde i skoven ligner hinanden rimelig meget. Guiden var en rigtig naturmand! Han gik uden sko midt i den farlige jungle og var ret beskidt.
Grenene i junglen var meget snoet, og som en lille abeunge slyngede guiden sig op i træerne. Han var lidt underlig, men vi havde det sjovt!!!
Trekkingen endte ved en lille gård, her havde vi mulighed for at købe nogle lokale fremstillede varer. Vi så også en sød lille Tucan (flot farverig fugle). Gården/landsbyen havde en fantastisk udsigt over floderne!
Over alt i Amazonas er der frodigt og farverigt!
Da vi kom hjem fra trekkingen var vi godt trætte! Vi fik lov til at slappe af, der var mulighed for at spille, læse en bog eller lave perlearmbånd, som er en traditionel ting indianerne laver.
Denne aften var den sidste nat i hængekøjen og på båden! Det var meget trist, men jeg så dog også frem til at komme hjem. Her kan man jo ligge i en ordentlig seng, og tage et rigtigt bad med varmt vand.
Den 14 maj:
Efter morgenmad sejlede vi hen til gården, som vi havde besøgt dagen inden. Her skulle vi nemlig plante et træ. Det er et projekt, som skal hjælpe og sikre regnskovens fremtid. Meget af regnskoven bliver nemlig fældet og brugt til landbrug.
Det var en helt særlig afslutning på en helt fantastisk tur. Vi fik hvert et açaí træ, også skulle vi plante træet ned i nogle udgravede huller. Jeg plantede mit træ i samme hul, som Mette (dansk udvekslingsstudent). Når man planter træerne i sammen hul, siges det at man få et livslangt venskab.
Det var en ubeskrivelige måde at afslutte turen på. At man "planter" et livslangt venskab, men også tænker om at man har efterladt noget i Amazonas. + men har gjort noget godt for skoven.
Bagefter var turen desværre ovre, og bådene satte kurs mod Manaus. Inden vi ramte Amazonas hovedstad, havde vi alle sammen mulighed for, at være sammen. Derfor mødte alle 63 udvekslings studenter på "Bicho preguiça" (dovendyr) båden. Her fik vi en ordenlig afslutning på turen, vi evaluerede turen, udvekslede pins, skrev på flag og bøger. Det var popcorn, høj musik og hygge. Båden var godt proppet.
Til jer, som ikke ved hvad pins er, så vil jeg lige forklarer det. Pins er en helt særlig tradition imellem Rotary udvekslings studenter. Man kan lave sine egne personlige, eller købe nogen. Jeg har både lavet mine egne, men også købt og fået nogle af Rotary.
Mine pins er fx. Dannebrog i perler, Dannebrog i LEGO, LEGO mænd, danske en kroner, gamle Jelling musik festival armbånd og mere...
Man udveksler sine pins med alle de andre udvekslings studenter. Herefter putter man dem på sin blazer og efter et år, så er hele blazeren udfyldt. Derudover har jeg også en notes bog, her har jeg en lille hilsen fra alle de udvekslings studenter, som jeg har mødt igennem året. Det er virkelig en fed ting at have.
Som jeg skrev i begyndelsen, så havde vi ikke mobil service i 7 dage. Det var virkelig en befrielse. Jeg kan godt indrømme, at jeg er afhængig af min mobil, og jeg går ingen steder uden, at jeg har den ved min siden.
Et tæt knyttet bånd med mobilen, blev endelig brudt. Det var noget som jeg havde glædet mig til.
Ingen sad og gloede i deres mobiler, alle levede i nuet! - og hold op var det dejligt. Vi var så nærværende og hurtigt blev det skabt nye venskaber. Vi havde også meget lettere ved at indleve os i Amazonas "stemningen" og livet. Man havde en helt anden opmærksomhed, og man kunne bare slappe totalt af.
Man var fuldt tilstede i nuet og i den virkelig verden. Det var virkelig en ubeskrivelig befrielse at lade mobilen ligge langt nede i kufferten! Det gjorde helt klart også turen til noget helt særligt og mega god!
De 10 dage har været de bedste af hele mit liv. Jeg var rigtig ked af det, da jeg kom hjem! - Fordi det bare havde været såååå godt. Jeg kan slet ikke sætte ord på turen til Amazonas, fordi det er helt klart noget man selv skal opleve.
Jeg er ret sikker på, at min rejse ind i Amazonas kommer til, at være en af de bedste og vildeste i mit liv.
Efter mine 3 ture (1 Pantanal/Bonito, Nordøst & Amazonas) i Brasilien har min værts familie, spurgt hvilken af turene der var bedst.
Selvom Amazonas var kanon god, så har jeg alligevel svært ved at vælge en specifik. Alle turene har været enormt forskellige samt vildt fantastiske og minderige.
Det bedste og fedeste ved alle turene, har helt klart været at rejse sammen med andre udvekslings studenter. Det er altså bare noget helt specielt.
Min nordøst tur var rigtig lang, men en fantastisk og oplevelsesrig måned, som jeg har mange gode minder fra. Jeg har besøgt mange steder, som jeg altid har drømt om! En måneds badeferie, det kan man da ikke klage over?? http://uhrskovsofie.wixsite.com/brazil/single-post/2017/02/07/THE-DREAM-TRIP-2017
Amazonas var bare helt specielt og en enestående rejse. Mange brasilianer kunne aldrig drømme om at rejse til regnskoven! Men når de hører mine om fortællinger og oplevelser, så synes de det lyder meget spændende.
Det med at være omringet af mennesker 24/7, sove i hængekøjer, tage bade i vandet fra floden, spise og leve på en båd osv. I en hel uge, det gør altså bare noget helt specielt. Og en af mine favorit ting omkring turen var, at der ingen mobiltjeneste var.
Pantanal/Bonito, var også en rejse for sig selv! På denne tur foregik der mange vilde aktiviteter, som river rafling, trekking i træer, snorkling, og meget meget mere. I kan læse omkring alle mine oplevelser via disse links
Jeg har været, set og besøgt mange flere byer og steder i Brasilien end mine klassekammerater har. Det lyder vildt, fordi jeg er jo ikke brasilianer, men jeg ved mere om hvordan Brasilien er!
Amazonas er helt bestemt et af de fedeste steder i verden som jeg har besøgt indtilvidere. Hvis jeg en dag får muligheden for at rejse tilbage, så vil jeg uden tvivl gøre det.
Siden jeg kom hjem fra Amazonas, har jeg lavet spændende ting. Jeg har været på shopping i Recife sammen med mine brasilianske veninder. Jeg har været til mit sidste distrikt-afrejse/farvel møde. Mødet foregik i Campina Grande. Her boede vi på en hotel-gård. Vi skulle lave en traditionel dans, som skulle fremvises for Rotary. Vi fik sagt pænt farvel eller vi ses til hinanden. Søndagen var meget sørgelig og trist.
Det føltes lidt, som om man er helt tom inden i.
Juni måned er en festlig måned i det nordlige Brasilien. "Festivalen" São João, er skudt i gang. Det betyder at der er en masse koncerter, fester, mad og drikke. Man danser forró! Har skovmandskjorter på og musikken er rigtig gammel, hvis du spørg mig. Festen er en del af deres religion. Man tænder op i bål til privat festerne. Det vil nok svare til Sankt Hans i Danmark, det fejres bare på en helt anderledes måde og i en helt måned.
Der er under en måned tilbage, rent faktisk 13 dage. Det er helt surrealistisk. Jeg er klar til at komme hjem til Danmark igen, men jeg kommer helt sikkert til at savne udvekslings livet og alle mine venner og veninder.
Det bliver mærkeligt at skulle forlade det sted, som jeg de sidste 11 måneder har kaldt hjem.
Jeg beklager, at jeg ikke har fået opdateret bloggen i et stykke tid. Der mangler rigtig mange billeder... Kommer senere.
Der kommer snart endnu en opdatering omkring min hjemrejse osv. Ha´ det godt indtil da! // Sofie Uhrskov
Comments