top of page

Tamandaré Praia dos Carneiros

  • // Sofie Uhrskov
  • 27. mar. 2017
  • 2 min læsning

I weekenden har jeg været ved stranden, sammen med min værtsfamilie og min værtsmors søsters familie. Hun har en mand og to piger Louisa og Sofia.

De har et beach-house, ved stranden Praia dos Carneiros/Tamandaré. Denne strand er den næst bedste i min stat, men er en af de dyreste strande at bo ved i hele Brasilien.

Strand huset ligger helt ud til vandet, i et condominio.


Lørdag morgen d. 25 kørte vi mod stranden. Turen varede ca. 2 timer. Og vi ankom ved stranden lidt over 10. Hele lørdag var vi ved stranden og i poolen. Vejret var virkelig skønt, 31 grader og en lille frisk vind. Det var virkelig smukt her! - Det føltes lidt ligesom et paradis.

Min værtsmor havde fødselsdag denne dag og blev 47 år.


Huset var dejligt! Selv når brasilianerne tager på stranden, så har de folk ansatte til at lave mad, rengøring, ordne ude arealet som haven og poolen. Generelt er Brasilien bare et land med enorm høj service.

Det er en skam, at det bliver så tidligt mørkt hver dag i Brasilien. Hver dag kl. 18 er solen gået ned, så der er ingen lange sommernætter.


Søndag morgen spiste vi alle morgenmad sammen, det var virkelig hyggeligt og noget jeg havde savnet en del. Resten af dagen slikkede vi sol, var i poolen eller havet. Efter frokost /eftermiddag kørte vi hjem igen. Vi kørte tidligt, da det er farligt at kører på de brasilianske veje i mørke. Alt i alt var det en god weekend, rart at komme lidt væk fra byen og ud til stranden. Her er lidt billeder. Jeg håber også at I har haft en god weekend :D

Danmark er gået ind i sommertid, og det betyder at der nu er 5 timers forskel.


I medierne har der jo været en masse omtale omkring brasiliansk kød. Jeg har snakket en del med min værtsfamilie omkring det. De er bekymret for, hvordan Brasiliens fremtid kommer til at se ud, hvis de ikke kommer til at sælge samme mængde kød som før. Kødet er en stor del af Brasiliens indtægter og er derfor et kæmpe problem for landet. Lige nu er jeg bare glad for at jeg er vegetar! :P Tchau Tchauuu


// Sofie Uhrskov


 
 
 

Comments


Om mig:
Seneste blogindlæg

Olá! Jeg hedder Sofie Uhrskov, og jeg skal til Brasilien 16/17 som udvekslings-student. Har du lyst til at følge med i min hverdag, så skal du blot følge med. Har I nogle spørgsmål, så er I velkommen til at skrive til mig.

"Its not a trip or vacation, its a second life." 

// Sofie Uhrskov

Følg mig
  • Instagram - Black Circle
  • Facebook - Black Circle
  • YouTube - Black Circle

Go follow

  • Tumblr - Black Circle
  • Facebook - Black Circle
  • YouTube - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

Tilføj din E-mail

Gå aldrig glip af en update

© 2016/2017 by Sofie Uhrskov, Denmark

bottom of page