Olá Brazil

// Sofie Uhrskov
4. aug. 2016
4 min læsning

Jeg er endelig ankommet til Brasilien, efter en lang rejse!

Kl. 16.00 skulle alle os udvekslingsstudenter mødes i Kastrup lufthavn, vi fik tjekket om vores papir var i orden. Det var også her jeg fik mit visum,

Det er ikke rigtig gået op for mig, at jeg skal være væk i et helt år! Jeg håber og forestiller mig kun at det bliver super godt. Der ligger en masse udfordringer og oplevelser i vente.

Men vi fik tjekket vores bagage ind, fik taget billeder og sagt vi ses om et år, til vores familie.

Dernæst fløj vi til München, den korteste flyvetur på 1 time og 35 min.

I München skulle vi direkte videre til den næste gate mod Sao Paulo, dog havde vi lige en halv time til at gå på toilet og købe slik. Flyet var kæmpe stort og meget moderne.

Vi fløj fra München kl. 22.30 ca. Og var i Sao Paulo kl. 05.30 lokal tid.

Turen fra München varede 12 timer og 25 min, men jeg sov det meste af vejen. I Sao Paulo er de 5 timer bagud i tidsforskel.

Da vi ankom i Sao Paulo, skulle vi stå i kø i langtid, for at få tjekket vores pas og visum-papir. Efterfølgende fik vi vores bagage. Der var nogen som, blev hentet i lufthavnen men de fleste af os skulle videre med vidt forskellige fly. Jeg var så heldig at skulle rejse videre sammen med en pige der hedder Laura.

Mig og Laura var sultne og ville købe noget mad inden flyveturen da vi ikke bryder os om flymaden, så havde 10 min. Til at finde noget også 10 min. Til at finde vores gate. Men alt gik ikke lige helt efter planen. Da kl. Var 08.25 stod vi og ventede på maden, efter følgende sagde vi farvel til vores rejseguide også var det bare med at få de lange ben foran. Men vi fandt ud af, at vi først skulle vi igennem security, dog gik det mega stærkt. Man skulle ikke pakke væsker eller elektroniske ting ud af bagagen. Ifølge mig var sikkerheden ikke særlig høj. Lufthavnen var KÆMPE stor og man skal virkelig holde hovedet koldt og spørge til råds! Efter security skulle vi gå 9-11 min. For at komme ud til vores gate. Vi nåede det lige på et hængende hår! - Jeg mener vi var der 08.50 og flyet skulle flyve kl. 09.05 men var dog også forsinket med en halv time.

Den sidste flyve tur varede 3 timer og 08 min. Det vil sige at vi ankom til Recife kl. 12.13 lokal tid. Dansk tid: 17.13, her efter tog vi vores bagage, også var skulle vi endelig ud og møde vores værtsfamilie. De havde lavet skilte med vores navne på, og vi fik kys, og mange varme kram. Det var en dejlig varm velkomst, som man sent ville glemme.

Laura og jeg fik sagt vi ses til hinanden, og herefter er man bare helt alene med sin værtsfamilie i et fremmet land.

Min værtsfamilie og jeg kørte i et meget stort shopping center for at finde deres frokost og min aftensmad. I kan se udsigten fra centeret på billederne. På vejen hen til shopping centeret kørte på en masse veje, og det var lidt anderledes end i Danmark. I trafikken viser man ikke sådan rigtig hensyn til hinanden og man kører lidt efter sine egne regler. Også dytter de heleeeee tiden! Alle biler har næsten tunet roder undtagen forruden! På motorvejen er det tilladt at gå rundt og ude i siden er der gadesælgere, vi holdte for eksempel ind hos en og købte jordbær. Men det er altså meget normalt at gå rundt ude ved motorvejen og i midterrabatten.

Deres veje er meget ujævne og ustabile, så det var en humpende tur hjem fra lufthavnen, men jeg tænker det er noget man skal vende sig til.

Da vi kom hjem fik jeg en rundvisning, også måtte jeg tage et bad inden min værtssøster Madu fik gæster. Men vi skulle lige ned og handle lidt ind til det først.

Deres hus er meget stort og har ret god stil. Huset er helt pink udenfor, det var mørkt da vi kom hjem kl. 17.30 så jeg ville tage nogle billeder senere i dag. Vinduerne består bare af en lille glasrode, fordi det er dejlig varmt året rundt. De har skildpadder, katte og måske også en hund jeg har ikke lige mødt den endnu. Rundt om huset er der en kæmpe mur, jeg tror den er 4-5 meter høj! Hele familien bor under 5 minutters kørsel fra hinanden. Man kan ikke drikke af vandet fra vandhanen.

Da vi kørte hjem fra lufthaven kørte vi selvfølgelig igennem Recife, og mange steder var der forfaldende huse og der var meget affald og skræl rundt omkring. Min værtsfamilie fortale mig, at de ikke synes jeg skulle have set det her område, fordi det ikke så sådan ud over det hele. Man kunne godt se at området var præget af fattigdom. Allerede nu har jeg fået skabt mig et lille indtryk af rig og fattig.

Indtil videre har jeg det godt, det er lidt underligt at man ikke er hjemme i sine vante rammer, men det er godt og få brudt sin komfortzone. Det er helt vildt alt det man oplever på SÅ kort tid og noget af det er svært at forklare, fordi man skal opleve det på egen hånd.

I dag er det den 4 august og jeg ved ikke helt hvad vi skal lave, men jeg vil bare gerne slappe af og måske gå lidt rundt i byen. Byen er meget større end jeg havde regnet med, når jeg har mulighed for det skal jeg nok tage nogle billeder.

Brasilianerne er meget imødekommende også ser alle bare helt vildt godt ud. Alle kigger efter en fordi man er anderledes, altså folk glor virkelig efter en! Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal reagere her i starten, men efterhånden tror jeg bare at man ignorerer det. Der er RIGTIG mange ting at se til nu, og det gør

mig lidt frustreret.

Jeg tror næsten jeg fik det hele med nu, jeg skal på jagt efter en notesbog så jeg kan skrive ned hvad jeg ser og hvad der sker.

Der er langt hjem og alt er anderledes, men jeg skal videre på eventyr nu. Der kommer naturligvis flere opdateringer senere. Undskyld for stavefejl, jeg har ikke haft tid til at læse det igennem. Tchau tchau.

// Sofie Uhrskov

Tip: Hvis du ville vide mere om min værtsfamilie, så kan du læste mere om dem under "hostfamily 1st" Min værtsmor og far kan ikke tale engelsk så godt, men alle 4 børn er faktisk gode.