First school day

// Sofie Uhrskov
10. aug. 2016
6 min læsning

Siden sidst er der sket rigtig meget, så lad os bare starte fra en ende af...

Fredag kl. 16 kørte vi til familiens beach house, huset er placeret i centrum af byen med 5 minutters gang til vandet. Byen har en masse restauranter og bars. Kører turen til huset var meget fascinerende og inspirerende. I bjergene var der sukkerplantager, og alle de små huse rundt i bjergene har hver sin egen historie. Vi kørte igennem diverse byen og man kunne se at indbyggerne var præget af fattigdom. Jeg kan tydeligt se forskel på de rige og fattige områder. Det er svært at beskrive, fordi det er noget man selv skal opleve. Men nogle huse var uden elektronik, og måske bygget af ler/rigtig dårlige murbrokker. Deres dør er et tæppe eller lagen. Der er også rigtig mange hjemløse katte og hunde.

Brasilianerne har ikke travlt, og de forstår virkelig at nyde livet og hinanden. De elsker deres familie af hele hjerte, de er meget kærlige og elsker at kysse/kramme.

Feriehuset var opdelt i 4 huse så hele familien kunne være samlet på en gang. Der var en masse onkler og tanter, fætter og kusiner. De var i gang med at bygge et nyt, fordi familien vokser.

Huset har også en dejlig pool.

Min familien tog vores madkone/maid med, som skal sørge for at lave maden og gøre rent mens vi var der. Det er normalt at alle har en maid i Brasilien - ( I hvert fald de rige). Men vi ankom til feriehuset omkring kl. 18 også fik vi tingene ind i huset. Bagefter sagde vi "Boa noite" + kys og kram til familien. Efterfølgende spiste vi aftensmad, gik til stranden selvom det var mørkt også på bar. Da vi kom hjem spillede vi kort og domino. Om lørdagen tog vi til stranden, som havde dejligt hvidt sand og sten fri vand! Vandet var virkelig flot uden dyr eller tang og temperaturen var dejlig. Vi var på stranden i et par timer. Familien gav den gas i strandbaren - de drak flere liter øl, bestilte pommes og andre former for slik og frugt. Man kunne også få coconut water. Efter lidt tid kl 15 ca kørte vi hjem og fik frokost. Der var pasta, ris, tomat salat, kuskus og i den grad MEGET kød, de spiser VIRKELIG meget kød! Adolfo min fætter (ham som holdte fødselsdag) begyndte at lære mig portugisisk bagefter. Hans familie hoster også en dreng fra Mexico, han snakker spansk så har forstår stort set alt portugisisk og kulturen er næsten ens. Kl. 18 kørte nogen af os børn ud til en af Adolfo's venner for af spille fodbold, beerpong og andre aktiviteter. Vi fik også en tur i deres kæmpe bil! - også var musikken skruet op for fulde drøn. Vi fik aftensmad derude, og de elsker at give ud af mad! Vi tog hjem omkring midnat, også tog jeg et bad og gik i seng. Søndag middag tog vi til stranden og var der et par timer. Efter det tog vi hjem og gik i poolen . Vi fik middagsmad, pakkede vores ting og kørte hjem omkring kl 16. På vejen hjem købte vi pizza, som vi virkelig ulækkert! PS. Hvis man arbejder som pizzabud er det et fuldtidsjob! De har apoteker på hvert et gade hjørne. Der er rigtig stor forskel på brasilianerne, nogen er helt sorte andre er helt hvide, men de fleste har mørkt hår og øjne. I indkøbsmarkeder er der folk ansat til at putte varende i poser og på tankstationer bliver man siddende i bilen! Der er nemlig ansat folk til at f.eks. fylde benzin på og der udføres mange slags services.

Jeg savner min familie og Danmark, mest om morgenen fordi der sker ikke en skid. Det er så anderledes og alt er bare nyt. Nogen gange tænker jeg virkelig "hvad er det jeg har rodet mig ud i!?!" Brasilianerne sover meget + de sover middagslur også er vågen til langt ud på natten. Til tider er det rigtig hårdt, men når selvskabt er virkelig godt, er alt jo fint. Der er både op- og nedturer! Ens humør svinger også rigtig meget afhængig af situation. Der er de fedeste oplevelser, også er der de mest nedern oplevelser. Men vi danskere skal VIRKELIG være glade for at bo i Danmark - Jeg er i hvert fald MEGET stolt af at være dansker. Det tager tid at falde ind i kulturen, i Danmark er jeg van til at man i min familie planlægger hvad der skal foregå en uge af gangen, så man har et overblik over hvad familien skal. Det gør man slet ikke her! Man planlægger en dag af gangen, og man skal altid regne med at planen ikke holder!!! Min værtsfamilie er dog blevet bedre til at fortælle mig hvad vi skal når vi kører.

Brasilien er et land uden regler, eller der er regler men der er bare INGEN som følger dem. F.eks. på skolerne er det forbudt at sælge slik, men på min skole kan man kun købe slik i kantinen. Der er virkelig meget man skal vende sig til og det hele er en kæmpe omvæltning.

Tirsdag startede jeg i skole, og deres skole er meget anderledes i forhold til danske skoler. Der er ca. 48 elever i EN klasse, man har sin egen plastic skolebænk, eleverne bruger ikke computer men lærerne gør. Alle har ens skoleuniform på dog må lærerne bære deres normale hverdagstøj. Klasse lokalerne er meget indelukket, der er ingen vinduer også er der bare mega koldt pga. aircondition. Skolen ligner et fængsel og er kedelig at se på. Ind til hvert klasse lokale er der en glas rude, hvor der går en dame og holde øje. Hvis man skal på toilet eller hente vand midt i timen skal man bede om tilladelse hos damen uden for klasselokalet. Der er 1 pause på 20 min. hvor man må forlade klasselokalet uden tilladelse, ellers skal man spørge. Undervisningen foregår så ledes at læreren fortæller alt omkring teorien, plus det er læreren der udregner/fortæller svaret på opgaverne. Eleverne skriver notater/de skriver det der står på tavlen. Elevernes job er at lytte, skrive efter, forstå og stille spørgsmål. Det er totalt anderledes i forhold til Danmark! Det er forfærdelig at være i en klasse med så mange, lærerne er ligeglade med om eleverne sidder og sover i timen. Jeg er så heldig at jeg har fået lov til at bruge min mobil i timen, til at lære portugisisk. Fra i dag onsdag, har jeg også fået lov til at springe over den sidste time/lektion, fordi så kan min værtsmor hente mig og mine brødre på samme tid. + Jeg forstår alligevel ikke en dyt af hvad der foregår. - Ja det er meget kedeligt og langtrukken, men jeg snakker med rigtig mange i klassen så det hjælper!

Folk er meget højgearet og imødekommende, det synes jeg personligt er dejligt fordi så går man ikke rundt alene og man får skabt venskaber med det samme. - De har rigtig mange spørgsmål!

I frikvarterne er der frygtelig meget larm, eleverne går næsten helt amok! De trommer i bordene og kaster rundt med hinanden! - Det er virkelig sjovt at opleve.

Klasselokalet er virkelig grimt, kedeligt og tomt. Der er en opslagstavle på væggen og så hænger der et billede af Jesus, fordi det er en katolsk skole. Det undre mig virkelig at de kan lærer alt via en tavleundervisning. Fysik og kemi foregår på tavlen og ikke i et specielt lokale, hvor man kan få lov til at udfører tingene i praksis. Hver fredag har eleverne en test i det, som der er blevet undervist i, i løbet af ugen. Deres bøger er mega store og tunge, de har ingen hjælpeværktøjer som fx. lineal, lommeregner eller lignede. En sjov ting, er at alle har en pæn læselig håndskrift og rigtig mange er gode til at tegne måske pga. kedsomhed i skolen??

Jeg havde fået af vide af min værtsfamilie at jeg skulle i skole om mandagen, men det skulle jeg åbenbart ikke alligevel... I løbet af mandagen købte vi min skoleuniform (vi var på skolen 3 gange i løbet af dagen, før alle papir osv. var i orden!!!) Jeg fik et brasiliansk simkort også var jeg til mit Rotary møde om aftenen. Hvor jeg præsenterede mig selv og snakkede med nogle andre udvekslingsstudenter.

Tirsdag efter skole blev jeg hentet af min host-far også kørte vi hjem og spise frokost. Bagefter tog jeg i fitness center, dog meget senere end forventet fordi brasilianerne er fuldstændig ligeglade med tid. Alt er meget SPONTANT! Kl. 19.30 skulle jeg til endnu et Rotary møde. Da det var slut kl. 21.30 kunne jeg åbenbart ikke blive hentet fordi mine værtsforældre var taget på bar/restaurant. Jeg tog hjem til en udvekslingsstudent, som rejser til Mexico. Jeg var hjemme ca. kl. 00 og var egentlig pænt sur fordi jeg skulle op kl. 06 og i skole.

Efter skole snakkede jeg med min host familie, og gav dem gaver som jeg havde taget med fra Danmark. Drengene fik lego-legetøj også var der pyntegenstande i form af Kähler-vaser og andet nips, som minder Danmark. Det var første gang at jeg oplevede at næsten hele familien spiste sammen! Efter frokosten har jeg endelig har tid til at få slappet ordenligt af.

Alt i alt går det godt, men det er rigtig hårdt at opleve så meget og livsstilen er totalt anderledes, fordi man vægter nogle andre værdier. Det tager tid at falde på plads i hvert fald.

Jeg håber i synes om mit opslag, jeg ved ikke hvornår det næste kommer fordi jeg har travlt.

// Sofie Uhrskov