Dois meses no Brasil
- // Sofie Uhrskov
- 3. okt. 2016
- 4 min læsning
Fredag den 23, var jeg sammen med Severine efter skole, hendes mor havde inviteret os med til hendes engelsk undervisning. Vi snakkede en hel del med læreren. Efter dette tog hele 'klassen' på restaurant. Engelsk læreren fortalte en masse om Brasilien, specielt snakkede han en del om rig og fattig. Han fortalte at han var med i en organisation som samlede mad, legetøj, tøj osv. ind til fattige børn i min by og de nærliggende nabobyer. Jeg spurgte derfor om vi ikke måtte komme en dag og hjælpe med at uddele tingene. Det måtte vi selvfølgelig gerne, og jeg glæder mig helt vildt til at prøve det. Jeg synes det er så interessant og anderledes. Det er virkelige inspirerende og jeg kan godt lide at hjælpe andre. Jeg får set Brasilien fra flere vinkler.
Lørdag d. 24 tog jeg i fitness med min værtsmor, bagefter købte vi lidt mad også shoppede vi lidt. Kl 16 blev jeg hentet af Severines forældre, vi skulle nemlig til endnu en katolsk fest. Vi tog hjem omkring kl 22 også var mine øre godt smadret efter den enorm høj musik! Jeg overnattede hos Severine. Søndag bestilte jeg endnu en Rotary tur og det er den lange nordøst tur. Også kaldt "The Dream Trip", turen varer fra den jan. 4 til den 1 feb. Altså 28 dage i alt. Jeg glæder mig helt enormt meget!!!
Fra mandag d. 26 til fredag d. 30 sep. havde jeg fri kl. 11, hver dag fordi alle havde test. De skal bestå for at gå videre til næste level/årgang . Jeg kunne godt mærke på mine klasse kammerater, at de har lidt stres på. I weekenden slappede jeg bare af og fik styr på et par praktiske ting. Lørdag aften blev jeg hentet af min brasilianske veninde Taís, hun havde inviteret mig med op på bjerget som ligger her i Caruaru. Jeg havde været der en gang før, men det var i dagslys. Denne gang tog vi derop om aftenen, og vi kunne se alt lyset fra byen. Jeg sov hjemme ved hende , fra lørdag til søndag.
Søndag var der valg i hele Brasilien, mine brødre og jeg tog med min værtsmor hen til stemme stedet - og vi fik lov til at komme helt med ind i stemmeboksen. Bedstefaren var også med, han plejer normalt aldrig at gå ud fra husets grund. Alle i Brasilien skal stemme hvis man bliver 18, man kan ikke undværer at stemme - hvis man ikke stemmer skal man betale en bøde. Efter skulle vi til familie frokost, hos min værtsmors familie. Vi var der i er par timer, vi spillede bla. bordfodbold hvor jeg gav dem tæsk og vandt stort!!! Omkring kl 18 kørte vi på shopping og fik aftensmad.
Jeg kan fortælle at oktober byder på en masse oplevelser.
- D. 12 okt. Er det børnenes dag i Brasilien, måske skal jeg hjælpe til i den organisation for de fattige/syge børn.
- D. 13 okt. skal jeg til en strand (pipa) nær Natal, min værtsmor har fortalt mig at man kan svømme med delefiner på stranden, hvilket bare er en kæmpe drøm for mig! Man kan også se kæmpe havskildpadder! Det er kun min familie og måske min værtsmors søsters familie, som skal afsted. Stranden ligger ca 4-5 timer væk i bil. Vi skal være der fra den 13 til den 17 oktober. Og skal bo på et hotel.
- D. 19-23 okt. skal jeg besøge Laura, som også er udvekslingsstudent fra Danmark. Vi rejste sammen hele vejen til Brasilien og har efter hånden været sammen et par gange. Hende er jeg utrolig glad for at have tæt på, fordi vi deler vores problemer eller fortæller om sjove oplevelser. Hun bor i João Pessoas, som er ca. 3 timer væk. Jeg skal højst sandsynlig tage en bus hen til hende.
Hun bor ude ved vandet, så det skal nok også blive rigtig lækkert. Vi skal muligvis ud og dykke, se fisk, shoppe og meget mere. Jeg glæder mig også til at møde hendes familie da de lyder til at være noget anderledes end min. Det skal nok blive en rigtig god weekend med ægte dansk hygge.
I dag d. 3 oktober har jeg været her i 2 mdr. Nogen gange følelse det lidt som om at tiden går langsomt, men i en helhed når jeg tænker tilbage, så er det bare gået helt vildt stærkt. Jeg ved at oktober kommer til at gå stærkt. Jeg får muligvis sommerferie i december og januar. I forhold til vejret kan jeg godt mærke at det begynder at blive varmere og foråret er kommet! Til dagligt går jeg i skole og det er virkelig kedeligt, men jeg prøver at lære portugisisk. Stille og roligt er man begyndt at få skabt en "fast rutine" i dagligdagen hvilket er rart og man føler sig mere "hjemme" og vender sig mere til kulturen og landet.
Intetnettet er dårligt i dag, og jeg har ikke haft mulighed for at uploade billeder. - Det kommer med i næste indlæg.
Nyd at være dansker!
Tchau tchau
Comments