top of page

Praia de Pipa

  • // Sofie Uhrskov
  • 18. okt. 2016
  • 3 min læsning

I morgen, onsdag er det 2 en halv måned væk hjemmefra - hvilket også betyder en 4. Del af året!

Jeg har nu været i Brasilien i 77 dage!

Onsdag den 12 okt. var det børnenes dag i Brasilien. Serverine's mor havde inviteret mig med til et arrangement, hvor vi skulle hjælpe de fattige børn ude på landet. Jeg blev hentet kl. 07 og så mødtes jeg med de andre udvekslingsstudenter. Vi skulle køre med bus i en times tid. Arrangementet var færdigt kl. 12, hvor efter vi kørte hjem. Det var rigtig hyggeligt og lærerigt at være med. Vi legede med børnene, og gav dem forhåbentlig en dejlig dag i selskab med varme hjerter.



I weekenden fra den 14-17 okt. havde min værtsfamilie reserveret et hotel værelse ved stranden "Praia de Pipa" i Natal. Vi kørte fredag morgen kl. 07, og køreturen varede ca. 5 timer. Turen var ret fascinerende, fordi naturen og landskabet ændrede sig helt vildt på ret kort tid. I det område, som jeg bor i er der bjerge og meget tørt. Men i det nordlige og ude ved kysten, er det ret frodigt og landskabet er fladt. Ude ved kysten kan man se marker, så langt øjet rækker. Vi ankom til frokost og spiste på en restaurant, hvor der var en super flot udsigt ud over havet. Efter det tjekkede vi ind på vores hotel og så tog vi en lur, om aftenen kørte vi på restaurant igen.

Lørdag morgen tog vi til stranden og var der, det meste af dagen. Vi startende med at gå en tur langs kysten og klitterne. Da vi kom tilbage badede vi, slikkede sol, spillede frisbee osv. Vi var heldige at se delefiner et par gange. Hen på eftermiddagen kom der kæmpe store bølger, de var virkelig sjove at bade i. Vandet kom tættere og tættere på - til sidst var det altså bare med at komme væk, hvis man ikke skulle oversvømmes. Da vi forlod stranden omkring kl. 15 kørte vi ud til nogle klitter. Her kørte vi lidt rundt. I havet kunne vi se kæmpe havskildpadder - der var godt nok mange! Vi kom også forbi et bryllup som foregik ude på en klint. Da vi kom tilbage på hotellet hoppede vi i poolen, og derefter spiste vi aftensmad. Søndag morgen tog vi på stranden igen, vi startede med at gå endnu en lang tur fordi vi gerne ville ud og sejle. Men vi kunne ikke nå at komme tilbage til vores ting, da vandet hurtigt kom op til klitterne pga. fuldmåne. Så vi måtte gå tilbage igen. Vi badede og slappede af det meste af søndagen. Om eftermiddagen kørte vi til en anden strand, her skulle vi ud og sejle. Vi nåede at se solnedgangen, hvilket var enormt flot. Mandag morgen sov vi længe og blev på hotellet. Vi kørte hjem omkring kl 14 og var hjemme omkring kl 20. Turen var lang men smuk. På vej hjem så bl.a. en skovbrand. Alt i alt var det en god tur, bortset fra min mobil er gået i stykker.


I morgen onsdag den 19 okt. tager jeg en bus fra Caruaru til João Pessoa. Turen tager ca. 4 timer. Jeg skal besøge Laura (en udvekslings student fra Danmark), hvilket jeg glæder mig helt vildt meget til. Den 4 november skal jeg til Pantanal og Bonito i 9 dage, det er en tur Rotary arrangerer! Jeg glæder mig helt vildt til denne her tur, da jeg er sikker på at det bringer en masse uforglemmelig oplevelser som; River-rafting, snorkling, svævebane i en skov, "water tubing ride", vi skal se anakondaer og Pantanal-slanger, svømme i en "blue lagoon cave", bade i vandfald, på foto safari, ride på heste, fange piratfisk og se alligatorer om natten......

Turen foregår naturligvis sammen med andre udvekslingsstudenter.

Jeg skal flyve fra Recife til Sao Paulo, også med bus fra Sao Paulo til Bonito. Pantanal og Bonito ligger i det sydlige Brasilien.


Her kan i se billeder fra børnenes dag, nedenunder er der en video fra stranden "Praia de Pipa".

Husk at se videoen i HD.

Gem


 
 
 

Comments


Om mig:
Seneste blogindlæg

Olá! Jeg hedder Sofie Uhrskov, og jeg skal til Brasilien 16/17 som udvekslings-student. Har du lyst til at følge med i min hverdag, så skal du blot følge med. Har I nogle spørgsmål, så er I velkommen til at skrive til mig.

"Its not a trip or vacation, its a second life." 

// Sofie Uhrskov

Følg mig
  • Instagram - Black Circle
  • Facebook - Black Circle
  • YouTube - Black Circle

Go follow

  • Tumblr - Black Circle
  • Facebook - Black Circle
  • YouTube - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

Tilføj din E-mail

Gå aldrig glip af en update

© 2016/2017 by Sofie Uhrskov, Denmark

bottom of page