Minha nova casa - Natal
- // Sofie Uhrskov
- 22. dec. 2016
- 2 min læsning
(Dansk: Mit nye hjem - Jul)
Nu har jeg endelig fået købt en ny oplader til min computer, fået repareret mit mobil-kamera så nu kører det hele igen.
Jeg er på ingen måde i julestemning, og det kommer jeg nok heller ikke. Julen er ikke en særlig stor højtid i Brasilien. Der er intet ´gaverace` ligesom der er i Danmark. Det er stort set kun små børn, som får gaver. Der er ingen julekalender, julebagning, julefrokoster eller andre traditioner som vi har i Danmark. Jeg skal holde jul hjemme i mit brasilianske hjem, jeg tror der kommer familie på besøg. Vi skal vidst bare spise mad og hygge os. Man synger/danser ikke rundt om juletræet, gaverne pakkes om den 24 til midnat. Man fejre også jul den 25 december.
Alting er anderledes, det bliver interessant og spændende, at prøve noget nyt. Det bliver en sjov oplevelse, at kunne hoppe i poolen med høj temperatur på 30 den 24 december.
Efterhånden synes jeg det er rigtig dejligt, at komme ud af min komfortzone og blive udfordret. Fordi man åbner øjnene op for nye ting og en anderledes måde at fejre noget på. Man lær meget mere om sig selv, Danmark og den Brasilianske kultur.
Rigtig glædelig jul til jer alle sammen, håber i får en hyggelig stund med danske traditioner, familie og venner.
Jeg skrev i mit sidste indlæg at jeg ville poste billeder af mit nye hjem, så det skal I selvfølgelig ikke snydes for. Her kan I se billeder af hele huset, både udendørs og indendørs. Jeg har også taget billeder af fællesområdet, hvor der som sagt er en stor pool, festsal, volleyballbane, fodboldbane, håndboldbane, tennisbane osv. Der er også en legeplads. Min families hus er tegnet af en arkitekt. Om aftenen når det bliver mørkt har de mange lygter rundt i haven til at oplyse palmer, træer osv.
Her kan i se billeder af en kæmpe frø som sad i haven en aften vi kom hjem.
Jeg ved ikke hvornår det næste indlæg kommer, men jeg satser på et inden nytår. Jeg kan afsløre at der kommer mere information om den Brasilianske jul, og billeder af min værtsfamilie.
Endnu engang glædelig jul fra Brasilien.
// Sofie Uhrskov
Gem
Commentaires